Annisette

I mere end 55 år har Annisette Koppel været stemmen bag The Savage Rose. Det danske beat-orkester debuterede i 1968, hvor de både var med til både at revolutionere den danske rock og samtidig definere den som en helt selvstændig kunstart.

De blev i de tidlige år kendt for nogle af 1970’ernes mest toneangivende rock-udgivelser som ’Dødens Triumf’ og ’Wild Child’, men langt senere albums som ‘Ild og frihed’, ‘Black Angel’ og senest 2017-albummet ‘Homeless’ står på ingen måde ikke kunstnerisk tilbage for gruppens ældste bedrifter. Og The Savage Rose huskes især for netop Annisettes sjælfulde stemme, som fortsat er en naturkraft i dansk musik – et “vokalt og visuelt fikspunkt”, som Berlingskes anmelder kaldte hende i anmeldelsen af 2012-albummet ‘Love and Freedom’.

Annisette Koppel har også været fremtrædende som politisk aktivist og er i øjeblikket tilmed også tv-aktuel i portrætdokumentarserien ’Annisette – Rebel forlivet’, som kan streames på DRTV.