Hold firmafest på Grimhøjgaard
Selvom vi kun afholder GrimFest 3 dage i august, laver vi festlige events hele året rundt. Vi afholder løbende arrangementer med festivalstemning for både private virksomheder og offentlige institutioner.
Herunder kan du se mere om nogle af de events, vi har afviklet gennem tiden.
Få et tilbud
på dit næste firmaarrangement
Vil I også afholde et event, der har en helt unik stemning, så kontakt os for et uforpligtende tilbud skræddersyet til lige præcis jeres behov.
Kontakt os på:
info@grimfest.dk eller +45 60550600
Scan Global Logistics
I august 2022 havde vi besøg af Scan Global Logistics, som afholdt to konferencedage for deres ledelse samt året største medarbejderfest på vores festivalplads. Firmaets 2000 ansatte festede løs under trækronerne til tonerne af det bedste fra den danske musikscene, mens de forsynede sig med flotte cocktails, kolde fadøl og lækker mad fra vores mange barer og foodtrucks. Stemningen var fænomenal, og både gæster og medarbejdere havde en fantastisk dag.
Burger Shack sommerfest
“Vi havde fornøjelsen af at afholde vores sommerfest på Grimhøjgaard, og det var sandelig en fornøjelse. Vi var så glade, at vi allerede bookede pladsen til dette års sommerfest. Aage er fantastisk til at hjælpe og kender pladsen ned til fingerspidserne. Det gav os en fantastisk ro, så vi kunne fokusere på at gøre dagen helt speciel for vores kollegaer.”
– Christoffer Kjærholm, direktør ved Burger Shack
OMG! Festival
1500 aarhusianske børn og unge havde i maj 2022 og 2023 en forrygende dag til OMG! Festival. Aarhus Kommune og UngiAarhus havde i samarbejde med de unge og Grimfest arrangeret en endagsfestival med streetsport, cupcakebarer og kunstudstillinger. “Respekt” var temaet for festivalen, som de unge selv havde været med til at udvikle med masser af gode oplevelser, sjove aktiviteter og ikke mindst en respektfuld atmosfære for alle deltagere.
Sidste skoledag
Sidste skoledag i Aarhus Kommune foregik ligeledes på festivalpladsen, hvor 3500 flot udklædte elever fra kommunens niende- og tiendeklasser mødtes til et festligt, sjovt og trygt arrangement. Aarhus Kommune ville i modsætning til tidligere år afholde en alkoholfri sidste skoledag for afgangsklasserne. Vi er stolte af at kunne hjælpe med at skabe et koncept, der tilgodeså dette behov og imødekom de unge, så de stadig bakkede op om arrangementet. For eksempel var de unge selv med til at udvælge artisterne, der skulle stå på scenen.