Pernille Rosendahl

Pernille Rosendahl gjorde sin entré med et af 00’ernes mest elskede og betydningsfulde bands, Swan Lee. Siden dengang har hendes kunstneriske talent udfoldet sig i flere retninger, eksempelvis duoen The Storm sammen med Johan Wohlert, og en række teater- og tv-optrædener, blandt andet som dommer i X Factor og som deltager i TV2-programrækken Toppen af Poppen.

Vigtigst at nævne er dog udgivelserne af hendes anmelderroste debutalbum ‘Dark Bird’ i 2016 og opfølgeren ‘The Hurt’ fra 2019. Begge album har medvirket til at etablere Pernille Rosendahl som en af de mest alsidige og efterspurgte live-kunstnere på den danske musikscene. Hun er kendt for energiske liveoptrædener, hvor hendes karisma og nærvær skinner glødende igennem og skaber en helt særlig atmosfære.

Pernille Rosendahls imponerende sangkatalog og hendes evne til at skabe forbindelse med publikum er tilsammen et musikalsk arsenal, som de færreste danske kunstnere er forundt.