Han er i en alder af blot 24 år blevet kaldt én af Danmarks mest spændende rappere af musikmediet Soundvenue, og hans talent med ord er blevet lånt på gæsteoptrædender hos adskillige ældre, større og mere erfarne kolleger såsom Kesi og Noah Carter. Når man lytter til hans seneste ep ‘Når man taler om solen’, forstår man det godt. For MAS, som er fra København, og lystrer det borgerlige navn Mads Frederik Jensen, har noget på hjerte. Og så er han, trods sin unge alder en rimsmed af den gamle skole, eller med andre ord en bars-rapper, der kan sit drevne håndværk til et blændende banger-niveau. Enkle, underspillede og originale beats, velskrevne tekster samt nogle til tider helt eksistentialistiske indre monologer, der skal ud og luftes – så simpelt kan det gøres. Og 2025 ser ud til at blive året, hvor MAS for alvor lander på egne fødder. 17. januar udkommer hans andet album med den spritnye single ‘Lønningsdag’ som forløber.