Julie Ellinor

Lige siden hun var helt lille, har Julie Ellinor været forelsket i guitaren. Så det er ikke så mærkeligt, at netop det seksstrengede instrument, især hendes trofaste grønne Stratocaster, ofte er drivmidlet i hendes lækre, luftige indiepop. Foreløbig har hun sat sine største aftryk med 2022-ep’en ‘Cause and Effect’, som kastede et fornemt ‘Ugens Uundgåelige’-mærkat af sig fra P3 til singlen ‘Disarray’ samt opfølgeren ’Mislead’, der har været lige så meget i æteren. Det solide debutalbum ‘Reality’s Got Nothing On Illusion’ cementereded derefter, at hun ikke blot er en døgnflue med lidt radiotække, og nu er hun ved at varme op til en albumtoer med 2024-singlerne ‘Neon Glow’ og ‘Anywhere WIth You’. Julie Ellinors musikalske verden er organisk, personlig og hovedrollen er, udover selvfølgelig guitaren, hendes karismatiske vokal. Den får pophåndværket til at lyse op som en klar ledestjerne i det halvdunkle, men ærlige hjerterum, hendes sange inviterer dig ind i.