Aarhus har en lang tradition for indie-bands med lige dele elegance og drømmende, poetisk sprogøre bag rattet. I forlængelse af navne som Under Byen, Lowly, Navneløs, og Katrine Stochholm, skriver kvartetten med navnet Rigmor sig formentligt ind i hjerterne på fans af denne kombination med deres store Michael Strunge-fascination og medrivende melodier. Deres debutalbum ‘Glade blinde børn’ fra sidste år blev storrost, og den amerikanske radiostation KEXP, som er kendt for deres livesessions med unge talenter, plukkede dem til at indspille netop sådan én under SPOT Festival . Smag engang på enten album eller livesession, og kærligheden klikker øjeblikkeligt. Med et miks af både Strunges og egne tekster iscenesat i deres ligefremme, klassiske guitar/guitar/bas/trommer-instrumentering, er Rigmor nemme at forelske sig i på overfladen, men under den er der en sand Marianergrav af dybde.