26 Mar GrimFest udvider og bliver til 3 dage

Danmarks hyggeligste havefest er klar til endnu et år i det grimmeste selskab, og i 2019 sker der noget ganske særligt.

Næste år bliver GrimFest nemlig grimmere end nogensinde før – en hel dag grimmere for at være præcis. GrimFest udvider og tager torsdagen med næste år. I 2019 kommer festivalen derfor til at strække sig fra torsdag d. 1. august til lørdag d. 3. august.

Med hele tre dage får flere upcoming kunstnere mulighed for at spille på GrimFest og få kickstartet deres karriere. Vi får også mulighed for at præsentere jer for en række nye initiativer, vi har på tegnebrættet.

Vi kan slet ikke vente til, det bliver august, og haven på Grimhøjgård igen er fyldt af glade mennesker.

GrimFest elsker at gøre tingene anderledes, og 2019 bliver ingen undtagelse. Vi har mange nye initiativer, som snart ser dagens lys, og vi glæder os til endnu flere grimme oplevelser med jer.